søndag den 18. oktober 2009

RANDERS PONTONBÅD BYGGES PÅ BESTILLING

Af Henrik Leth
Et godt og gennemtestet design. Aluminium og fittings af højeste kvalitet. Bearbejdet og svejst sammen af danske certificerede smede. Kort sagt en pontonbåd, hvor der ikke på et eneste område er gået på kompromis med kvaliteten.


Lars Andersen, mandag bag bådene og en af mine gode fiskevenner kan nu leverer en high-end pontonbåd på bestilling.


Thomas Sams tester den nye pontonbåd med en tur Tunø rundt


Lav vægt og stor mobilitet 
Vægten kan overraskende nok holdes på omkring de 17 kilo, så tranporten til fiskevandet skulle ikke være noget problem!

  • Stellet er lavet af første klasses aluminium der ikke angribes af saltvand.
  • Pontonerne er produceret i USA efter de amerikanske kvalitetskrav. I øvrigt af samme materialer der benyttes til whitewater fartøjer. Der er tale om blæreløse pontoner der tørre let og som er lette at pakke sammen.
  • Skruer og fittings er rustfri i bedste kvalitet.
  • Sæde er formstøbt og polstret
Bestilling
Bådende kan kun bestilles direkte hos Lars Andersen. Prisen vil ligge omkring kr. 10.000, alt efter udstyr som carbonårer m.v.  Der betales depositum ved bestilling. Leveres senest efter to måneder efter bestilling og betalt depositum. 

Mail til Lars Andersen: fam-flattie@mail.tele.dk

Tlf.: 24439337



http://www.brakvand.dk/

fredag den 9. oktober 2009

MASSER AF LUFT OG TRYK

Af Henrik Leth
Vores nye OUTLAW pontonbåde er kontrueret uden stel. Til gengæld indeholder de mere end dobbelt så meget luft sammenlignet med traditionelle pontonbåde.

Efter lidt granskning af markedet fandt jeg en pumpe, der både har stor volume og mere end tilstrækkeligt med tryk til at klare opgaven; at gøre OUTLAW pontonbåden fiskeklar på lige under fire minutter.



Bravo Superturbo 12V luftpumpe klare oppumpning og tømning af luft, men en kapacitet 450 L/MIN.

Specifikationer
Bravo Superturbo 12V luftpumpe, er så vidt jeg kan se den eneste der kan klare et tryk helt op til 11,2 PSI. Pumpen kan indstilles så den stopper når det ønskede tryk er nået. 




H: 23 cm B:16 cm. D: 11,5 cm. leveres med en lille taske og den gule slange med store mundstykker.


Vejl. pris.: 1.699 DDK - TILBUDSPRIS 1.472 DDK

Bravo superturbo
 
www.brakvand.dk

tirsdag den 6. oktober 2009

ÅRER DER FLYTTER!

Af Henrik Leth
De fleste medfølgende årer til vores pontonbåde består af håndtag, alurør og langskaftede åreblade.

Designet betyder at åren skal være længere og dermed også tungere for at flytte samme mængde vand, sammenlignet med de mere kompakte åreblade som fx benyttes til kajak.

Anskaffede mig et par af Dave Scaddes kunstofårer, som jeg efterfølgende har testet på min OUTLAW pontonbåd.  

Til venstre: Dave Scaddens kunstofårer med konkave åreblade.  

Fordele
Helt klart giver den kortere åre mindre vægt, som specielt er en fordel ved længere ture.

Designet betyder ligeledes, at du kan montere årerne så du har hænderne længere fra hinanden når du ror - altså en højere "gearing" uden sejtræk.

Årerne kan desuden skilles så de kan ligge i tasken sammen med pontonbåden.

Se: Dave Scaddens carbon oars

http://www.brakvand.dk/




OUTLAW - godt flydende uden stel !

Af Henrik Leth
Det var på baggrund af Dave Scaddens design og nytænkning, at jeg sammen med Bjarne Fries i sensommeren '09 anskaffede mig en Outlaw pontonbåd.

Bjarne Fries havde foretaget bestillingen. Ca. 6 uger senere ankom UPS med to spændende kasser

Ukompliceret og håndterbar
I forhold til traditionelle pontonbåde, udemærker Outlaw'en sig ved at være konstrueret så man undgår stellet, der typisk både fylder og vejer.

Ud over årerne, der på Outlaw'en skrues fast på en rigtig smart holder, skal der blot monteres en enkelt fodhviler inden du er sejl- og fiskeklar.

Læsset med grej til en weekend på æbelø. Bemærk årerne der holdes fastlåst.

Fordele
Jeg har haft pontonbåde siden begyndelsen af 90'erne og har sejlet og fisket i stille vand, bølger, strøm og vind. Outlaw'en har jeg nu også haft lejlighed til at teste bl.a. i vind og bølger på Tunø, og i kuling og strøm på Gudenåen.

Outlaw'en er overlegen når det gælder håndtering fra bagarum til vandet. Med årer og finner slår vægten ud på 17 kilo. Et par indvendige godt placerede håndtag gør transporten til en leg. 

På vandet er Outlaw'en for alvor i sit rette element. Den glider på det nærmeste ubesværet hen over vandet, uanset om det er årerne eller svømmefødderne der benyttes.

Den lave profil betyder mindre vindfølsomhed end hvad jeg har oplevet i andre pontonbåde.

Under fiskeriet, hvor det er svømmefødderne der benyttes, har man ubesværet den fulde kontrol. Vending og korrektioner foregår let og ubesværet.

Også siddekomforten i det formstøttende sæde er i top.

Fra en dagstur i Gudenåen mellem Stevnstrup og Randers

OUTLAW'en der er pakket i den medfølgende taske midt på vognen fylder mindre end øvrige pontonbåde.

Se mine OUTLAW videoer på YouTube:

2009 OUTLAW PLAYDAY 1 (så er der kommet pakker fra US)

2009 OUTLAW PLAYDAY 2 (så er vi taget til Mariager Fjord)

2009 OUTLAW PLAYDAY 3 (så fisker vi gedder i Dronningborg Bredning)

2009 OUTLAW PLAYDAY 4 ( så fisker vi på Djurslandskysten ved Gjerrild)

Dave Scadden
   
 EAGLES OUTLAW MAN (Musik skal der til!)

http://www.brakvand.dk/


RYGRAD TIL STORE FISK.... OG FLUER!

Af Henrik Leth
Har de seneste år fisket med en # 7 Fenwich Techna AV Saltwater. Det er i perioden blevet til mange ture efter gedder og aborrer. Der primært fisket med store flashstreamere og poppere.

Korte kast - tung line!
Til store fluer og fisk!

Selv om stangen er klassificeret som en #7 stang, har jeg oftest benyttet en #9 line, hvilken er perfekt når det gælder de korte kast, jeg som oftest benytter når jeg fisker efter gedder og aborrer fra pontonbåden. (Her er det en stor del af oplevelsen, når man ser gedden med stor voldsomhed går til angreb på fluen - derfor de korte kast).

Robust!

Har til mere normale kastelænger (20 - 25 meter) benyttet en flydende #7 og #8 line til at præsenterer fluen. Her er #8 linen dog mest passende til mit temperament.



På vestkysten!
Flot finish!
Fenwichs Techna AV Saltwater har et nydeligt kork håndtag, der i begge ender er afsluttet med "hårdt" kork. Hjulholderen er virkelig robust, og vil med garanti holde alle gængse fluehjul på plads. Stangen, der har nydelige vellakerede beviklinger er ikke "overpyntet", hvilket passer fint til min smag.

Fenwich Techna AV Saltwater er en slider, uanset om det gælder at præsenterer havaborrren for store fluer eller gedden for en umodståelig popper!



http://www.brakvand.dk/

mandag den 5. oktober 2009

I PLASTIC TROLDMANDENS VÆRKSTED

Af Henrik Leth
Udover at binde fluer og fiske, er Morten Bundgaard altid på opdagelse efter løsninger der kan forbedre fluebindingen og fiskeriet. Ja faktisk, kan Morten slet ikke lade være med at eksperimentere, udvikle og sætte i gang.



Seneste nye fra Mortens Bundgaards udviklingsværksted, er en serie rør til rørfluer, krogstyr, Power Disc's og coneheads. Alt bearbejdet i bedste kvalitet og med største præcision.


Morten Bundgaard i værkstedet hvor der udtænkes nye produkter og designes.

Rørfluer bundet på Mortens rørfluerør, hacklet med super lækre tyndstammmede marabou fjer spundet i en dubbingløkke.

Lidt af udvalget i rør, coneheads og Power Disc's



Tid til eksperimenter ved fluestikket
Med et godt udvalg af Mortens Bundgaards produkter, vil jeg de næste måneder gå i gang ved fluestikket. I mit hoved er der således masser af ideer til fluer der kan friste havørred, havaborre, gedde og andre rovfisk.


Ps. Har allerede haft lejlighed til at eksperimentere med Powerdisc'ene, der bundet ind i løkken foran geddefluen, både skaber bevægelse og hugstimulerende lydbølger.

LÆKKER, LET OG VANDTÆT

Af Henrik Leth
Så oprandt dagen hvor min gamle veltjente Simms Guide måtte lade livet til fordel for en splitterny Simms G4 Pro Jacket.


En tro følgesvend
Min gamle jakke, har på mere end femhundrede fisketure været en tro følgesvend.
Efterhånden tyndslidt, og flere gange lappet som følge af nærkontakt med sylespids kroge, gik det kun en vej…


Indtil det sidste har jakken kunne holde vandet på “den rigtige side”, og mig tør. På det seneste var der dog et svagt indtræk af fugt i området omrkring nakken, og den øverste del af ryggen. Det var tid til en afløser!


Design og kvalitet
Da jeg havde den nye G4 jakke i hånden, kunne jeg straks mærke, at den er betydeligere lettere end den gamle veltjente Guide. Bemærkede også den gode pasform og de mange lækre detaljer så som vandtætte lommer, varme mikrofiber lommer, og rummelige lommer til flueæsker, forfang mv.


En anden detalje er jakkens indvendige glathed, der ærmer mv. til at smyge sig over fleecen.


Uanset om der er tale om en heftig torden, eller haglbyge er jeg sikker på at vandet bliver uden på jakken. At jeg samtidig kan komme af med sveden fx. efter en god strækning med årerne i pontonbåden, er bare perfekt.


http://www.brakvand.dk/